Hvilken gruppe i RADIAL-forsøget kan jeg komme med i?
- Alle RADIAL-deltagere, der tilmelder sig forsøget via dette websted, bliver placeret i den decentraliserede (hjemmebaserede) gruppe og skal deltage hjemmefra.
Hvis jeg tilmelder mig RADIAL-forsøget, hvor meget tid skal jeg så bruge på det om ugen?
- Vi forventer, at forsøgsaktiviteterne i gennemsnit vil tage en time pr. uge, og det burde være nemt at inkorporere dem i din hverdag.
- Da du skal deltage hjemmefra, behøver du ikke bruge tid på transport til et hospital eller en klinik. Alle forsøgsrelaterede aktiviteter kan klares hjemmefra.
- Mange af ansvarsområderne i forsøget kan være ting, du alligevel foretager dig som en del af din rutinemæssige diabeteshåndtering.
Kan jeg fortsætte med at tage min normale medicin mod diabetes og andre lidelser, mens jeg deltager i forsøget?
- Ja. Du bør fortsætte med al din normale medicin. Det eneste krav i forsøget er, at du skifter fra din nuværende langtidsvirkende basalinsulin til Toujeo®. Du kan deltage i studiet, selvom du allerede bruger Toujeo® som dit nuværende langtidsvirkende basale insulin.
Vil min læge fortsat være involveret i min diabeteshåndtering, hvis jeg deltager i RADIAL?
- Du kan selvfølgelig kontakte din egen læge, før du beslutter, om du vil deltage i RADIAL-forsøget. Hvis du beslutter dig for at deltage, bliver din læge bedt om at give forskningsteamet oplysninger om din sygdomshistorie med din godkendelse.
- Under forsøget støtter forsøgslægen dig i din diabeteshåndtering, men dine regelmæssige besøg hos din egen læge kan fortsætte med at finde sted. Du har også frihed til at dele dine forsøgsdata med din egen læge når som helst i løbet af forsøget, hvis du ønsker det.
Jeg er ikke så tryg ved teknologi – hvilken support får jeg til dette?
- RADIAL-forsøgsteamet sørger for, at brugen af teknologi er så simpel som muligt for dig.
- Vi giver dig personlig træning i starten af forsøget og står til rådighed med henblik på at yde support på andre tidspunkter efter behov.
Kan et familiemedlem, en ven eller en omsorgsperson deltage i træningen sammen med mig og hjælpe mig i løbet af forsøget?
- Ja, naturligvis. Du er velkommen til at inddrage familiemedlemmer, omsorgsgivere eller venner i træningen og bede dem om at hjælpe dig med forsøgsaktiviteterne
Får jeg betaling for at deltage i forsøget – eller skal jeg betale for noget selv?
- Betaling til deltagere er ikke normalt inden for klinisk forskning i Europa.
- I overensstemmelse hermed kan vi ikke tilbyde dig betaling for din deltagelse i RADIAL, men du skal ikke betale for noget, der er relateret til forsøget. Vi stiller alt udstyr og alle forsyninger, som skal bruges til din deltagelse i forsøget, til rådighed for dig uden beregning.
Hvordan vil RADIAL-forsøgsteamet overvåge mine fremskridt i forhold til min diabeteshåndtering?
- Efter dit skifte til Toujeo® bliver oplysningerne om dine blodglukoseniveauer overført direkte til forsøgsteamet via den internetopkoblede glukosemåler, som vi giver dig.
- Din sikkerhed og trivsel er vores vigtigste prioritet i løbet af forsøget, og vi kontakter dig vedrørende eventuelle medicinske problemstillinger, som du indberetter til os.
- Det er også vigtigt at huske på, at du ikke får en eksperimenterende behandling i RADIAL-forsøget, da Toujeo® allerede er et licenseret lægemiddel, som forskerne har stor viden om.
Bliver mine personoplysninger beskyttet?
- Ja. RADIAL-teamet har ligesom alle andre kliniske forskere pligt til at beskytte dine personoplysninger og holde dem fortrolige til enhver tid.
Vil jeg kunne fortsætte med Toujeo®, efter at forsøget er afsluttet?
- Toujeo® er et licenseret lægemiddel i Europa, så hvis du ønsker at fortsætte med det, efter at forsøget er afsluttet, står det dig frit for at tale med din egen læge om dette.